Genbesøg af Remiseparken

Evaluering af parks sociale effekter på nabolagstransformation

Formål

Remiseparken er placeret midt i Urbanplanen, et almene boligområde på Amager. Parken har gennemgået en stor renovering designet af BOGL og Rambøll. Hovedgrebet består i at fremhæve og styrke Remiseparkens eksisterende kvaliteter og skabe bedre kobling mellem de forskellige områder og aktiviteter i parken). Vi genbesøgte Remiseparken for at evaluere de sociale effekter af renoveringen med henblik på at vurdere, om den har haft en positiv transformativ effekt på nabolaget.

 

Implementering

Med en kvalitativ metode udførte vi 40 interviews i Remiseparken og Urbanplanen. Her blev der spurgt ind til parkens tidligere stand, dens nuværende stand, specifikke elementer samt de områder, hvor der er plads til forbedring. Derudover fortog vi også interviews med landskabsarkitekter, boligsociale medarbejdere, samt folk fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltningen, der har med parken at gøre.

 

Impact

Evalueringen afslører kompleksiteten ved at renovere en park, der tidligere primært blev brugt af Urbanplanens beboere, til en park, der nu skal betjene en mangfoldig gruppe af mennesker fra Urbanplanen, Amager og København som helhed. Desværre viser resultaterne, at de fleste bestræbelser på at tiltrække én bestemt målgruppe har den utilsigtede konsekvens, at andre udelukkes. For eksempel, parkens primære fokus på børn ekskluderer de voksne uden børn. Parkens smukke design tiltrækker nye brugere fra Amager og København, men skaber en følelse af fremmedhed blandt de oprindelige brugere fra Urbanplanen. Og mens en mindre gruppe af kvinder elsker at dyrke nyttehaver, føler andre sig ikke velkomne til at deltage i arbejdet med nyttehaverne.

Kunde
Henning Larsen, UIA

Periode
2023

Budget

80.000 dkr.

Forrige
Forrige

Hvad siger Valby?

Næste
Næste

Business2Community